Vores historie !
Ja nu hvor vi lang om længe har fået taget os sammen til muligvis at sige ja er det jo på tide at reflektere over hvorledes dette i det hele taget kunne lade sig gøre. Historier har der gennem tiden været nok af. Men heldigvis er der jo kun 2 forfattere på denne side så her kommer deres version af hvad der egentlig skete tilbage i det herrens år 1995.
Cean’s version:
Den 17/11-1995 var en weekend ligesom alle andre. Alle gutterne havde været i byen om fredagen og det var vanen tro blevet den lyse morgen inden de kom i seng. Men som traditionerne nu en gang var så sov man jo ikke livet væk og lørdag formiddag ilede vi ned til Randers by for at se på piger.
Nu var det jo godt nok november og temmelig koldt så man kan ikke ligefrem sige at pigerne som var inden i byen den formiddag var særlig tiltrækkende i deres skibukser og dertilhørende hue og vanter og parkacoates. J
Da vi havde gået rundt en times tid, mødte vi en af vores venner Mette. Mette havde en af sine veninder med rundt i byen. Hun var en mindre pige med meget langt mørkt hår. Så her skete det første møde med karina.
Om aftenen var vi inviteret til fødselsdag hos en som hed Rikke. Hun var kusine til en af gutterne. Så da der endnu engang var anledning til fest troppede vi selvfølgelig op omkring kl. 20.00 om aftenen.
Da vi kom ind i lejligheden, sad der en del veninder omkring spisebordet. De havde alle spist der og vi var blevet snydt for at komme til middagen eller også var vi nok ikke fine nok J
Imellem alle veninderne sad også Mette og Karina som vi havde mødt tidligere på dagen dog var der ikke meget romantik i luften på dette tidspunkt Jeg tror nærmest de begge syntes vi var lige lovlig kåde.
Men vi var jo kommet for at feste og fest det var jo nok så meget sagt, forestil jer en bunke veninder sidde og snakke om ”pigeting” omkring et spisebord. Ja man må jo mildest talt sige at der nærmere var tale om en begravelse. Men okay nu var vi kommet og der gik ikke lang tid før der var sat gang i festen. Vi var jo rimelig kåde den gang og man skulle jo gør sig lidt til nu hvor der var så mange piger til stede.
Som aftenen gik kom der jo en smule alkohol indenbords, hvilket på et tidspunkt resulterede i at jeg måtte en tur ud på det lille hus, hvor jeg havde en mindre slåskamp med plys hatten på brættet. Den blev dagen efter fundet omme bag toilettet til Rikkes store forundring.
Da der var gået nogle timer, smuttede Mette og Karina ind til byen, hvor de nok prøvede at finde nogle fyrer som var mere interessante end os. (hvilket man jo har svært ved at forestille sig)
Ca 1 times tid efter, trissede vi ligeledes ned til byen, hvor vi med vanlig stil førte os frem. Da vi så kom ind på powerstation rendte vi ind i Mette og Karina. Som på dette tidspunkt blev jagtet af en eller anden fyr, som de ikke lige havde lyst til at danse med. Her reddede jeg så Karina fra at optræden med denne fyr på dansegulvet. Da jeg spurgte om ikke vi skulle danse.
Tjaa det vidste hun ikke lige for hun kunne ikke danse, Hvorefter jeg hurtigt svarede det skal du ikke være ked af det kan jeg heller ikke så vi passer nok meget godt sammen.
Tanken var jo bare at vi kun lige skulle tage den ene dans. Men af en eller anden grund så er det den længste melodi som nogensinde er spillet på powerstation i Randers. Den varierede vist nok ca. 1 time. Herefter sad Karina på krogen og Cean havde scoret. Resten af natten blev vi på Powerstation hvor deres sofaer havde en mærkelig tiltrækningskraft på os.
Herefter startede en ny epoke, med mange togrejser mellem Randers og Ålborg. I denne periode var Karinas far også meget bekymret for om hans lille pige fik nok at spise. Så når nu hans lille pige skulle op til ham knægten i Ålborg, sendte han frikadeller m.v. med i hendes oppakning. Han glemte bare at fortælle karina at han havde gjort det. Men den historie må i få på et andet tidspunkt.
Her kommer så Karinas version af samme historie.
Karina s version af det første møde. Jeg kan huske at jeg så Cean første gang om fredagen da vi som sædvanlig var i byen. Det var ganske kort jeg så ham, jeg syntes bare han så lidt sød ud,
Lørdag var Mette og jeg ned for at købe gave til Rikke som vi skulle til fødselsdag hos om aftenen. Der så jeg ham så igen, jeg havde kendt nogle af Cean´s kammerater i mange år så det var lidt sjovt.
Vi var inviteret til at spise. fyrene kom ved 20,00 tiden. Dem var der rimelig meget gang i.
Mette og jeg tog ind til byen ved 24,00 tiden, Vi gik på Don og der efter på Power station som altid. Der kom så et par fyre som vil danse med Mette og jeg den ene var en eller anden kendt fodboldspiller. Ham faldt Mette i snak med. Så var det så Cean og de andre gutter kom.
Jeg havde jo noget mere lyst til at danse med Cean en den anden fyr, og da han nu heller ikke kunne danse. Jeg syntes jo også at han var lidt sød.
Men at det gik som det gjorde, tror jeg ikke der er nogle af os som havde regnet med.
Udskriv | Send | Hits: 4169 |